^^^ Sofie Hammer med sin skønne lille mand, der har "Effie" armbåndet på.
Find Effie kollektionen (designet af Sofie Hammer) her.
Vi elsker rav og alt hvad det er og kan, det er ingen hemmelighed og næsten dagligt får vi da også beskeder fra - primært - kvinder, der ønsker råd og vejledning til hvad rav kan gøre for dem. Og ikke mindst for deres børn.
Særligt et spørgsmål går igen "Hvad kan I anbefale mod smerter ved tandfrembrud, mit barn er så plaget af det i øjeblikket".
Flere ønsker også guides til andre sten vi gør brug af, såsom rosenkvarts, amethyst, månesten osv.
Og selvom vi hjertens gerne giver råd og vejleder det bedste vi kan, så er vores svar altid at det jo altså ikke er videnskabeligt bevist, at rav skulle hjælpe mod smerter, at rosekvarts skulle hjælpe mod angst, at amethyst skulle give power osv. osv. og derfor ønsker vi ikke at gå ned af den sti. Det ville muligvis skabe mersalg, men vi skal ikke nyde noget af at friste sarte sjæle på et muligvis helt forkert grundlag. Det er sådan vi har valgt at gøre det og sådan bliver vi ved.
Så vi guider til størrelser, til hvilke kæder der visuelt passer godt sammen og opfordrer til at man køber vores rav, hvis man synes det er smukt.
Når det er sagt synes vi bestemt at historien om rav er interessant og sjov. Og nedenfor kan I læse lidt mere om hvad rav egentlig er og om hvad det er blevet brugt til gennem tiderne.
Først og fremmest er rav et meget smukt naturmateriale, som er mindst 50 millioner år gammelt. Lidt vildt at tænke på, ikke?
Vores rav er 100% baltisk rav, som bl.a er det rav der kan findes ved de danske kyster. Det er rav af meget høj kvalitet.
Rav kommer i et hav af forskellige farver og nuancer. Fra det helt lyse, til det grønne, orange og det sorte og vi ynder at bruge så mange fine farver som muligt.
Og ja, rav har alle dage været kendt som naturmedicin, der er blevet brugt til alverdens lidelser. Bl.a mente man at rav var febernedsættende, at det kunne knuses og bruges mod maveonde, at det skulle beskytte mod det onde, at det skulle have en positv effekt på gigtpatienter og altså også virke godt mod smerter ved tandfrembrud hos de små.
I danmark er det endnu ikke (det forsøger vi at lave om på hehe) SÅ in med kæderne til børn, men i syden render de fleste børn rundt med en ravkæde. Og i Australien fx er det virkelig et stort hit. Det opdagede jeg især da vi besøgte landet tilbage i 2016.
Håber I kunne bruge dette lille skriv
Hilsen Emilie <3