Vores historie



Hej og velkommen til Nirrimis! Jeg er så glad for at du er her. 
Jeg hedder Emilie Seedorff Middelhart og bor på Frederiksberg sammen med min mand og partner, Casper og vores elskede to (snart tre) børn. 

Jeg startede Nirrimis i efteråret 2019. Inden da bloggede jeg om mit liv, men det blev jeg træt af og valgte i stedet at skifte retning, dog ønskede jeg stadig at være min egen chef. Selvom man arbejder meget når man er selvstændig har det fleksible aspekt i det altid betydet enormt meget for mig og selvom det ikke er lutter lagkage at drive en forretning, er der ikke noget sted jeg hellere vil være end lige her. Jeg elsker af hjertet at kreere fine ting til alle jer derude. Det gør mig så glad. 
Jeg har altid været glad for rav, og da min datters ravhalskæde gik i stykker i sommeren 2019 besluttede jeg mig for at købe ind til at lave min egen. Jeg synes ikke udvalget herhjemme var så prangende. Det blev mit lille sommerferie-projekt og én kæde blev til flere. Jeg viste kæderne til et par af pigerne fra min legegruppe og de ønskede at købe af mig og i samme ombæring besluttede jeg mig for at oprette en instagram-profil. Min mand sagde at når jeg havde fået 20 ordrer så ville han gerne sætte en webshop op til mig.
Og sådan blev Nirrimis til.

I dag er det vores fuldtidsjob og hjemme i vores lejlighed har vi nu indrettet et af vores største rum til Nirrimis. Så det er altså herfra at vi designer, kreerer, pakker og arbejder hver evig eneste dag.
Der er uden tvivl fordele og ulemper ved at arbejde hjemmefra. Det er dejligt at vi ikke behøver flytte os og efter børnene er lagt i seng er det nemt lige at gå ind og arbejde videre. Men det betyder også, at man jo altid kan arbejde, hvilket man skal være god til at finde en balance i, så alt netop ikke handler om arbejde. 
En eller anden dag tænker jeg at vi nok er nødt til at finde et kontor ude, og nu hvor vi venter vores tredje barn kommer vi også til at have brug for rummet på et tidspunkt. Men indtil videre fungerer dette setup altså ganske fint for os. 

Hos Nirrimis tror vi rigtig meget på 3 ting:
1. De bedste materialer.

Vi bruger udelukkende de aller bedste materialer. Rav i fantastisk kvalitet, naturlige sten, økologisk bomuld og miljøvenlige stofposer. 


2. At holde det simpelt og småt. 
Det er altid en balance men vi producerer ikke mere end hvad vi skal bruge og holder derfor sjældent udsalg. 

3. God kundeservice (og vi håber sådan at I kan mærke det). 
For os er god kundeservice og gennemsigtighed alfa omega. Vi svarer jer hurtigt, sender hurtigt og vi modtager retur og reklamationer med et smil. 


Det var lidt om Nirrimis. 
Lad mig endelig vide hvis I har spørgsmål. Jeg er her for at hjælpe. 

De aller bedste hilsner, Emilie

Nirrimis
Værnedamsvej 11
1819 Frederiksberg C
Denmark

Tel.: +45 71741968
E-mail: sales@nirrimis.com
CVR-nr.: DK32831966

 

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods