Det fjerde trimester


Og så var sommerferien i fuld gang. Det har den været i 4 uger nu. Og vi har stadig et par uger tilbage.

Vi er i sommerhuset sammen med min familie og det er vidunderligt som altid. Vi skulle egentlig også have været på Bornholm. Men mens vi holder i køen til færgen i Ystad får vi et opkald fra vores læge: ‘Kør til Rigshospitalet med det samme, de venter på jer’. Så kunne vi pænt vende bilen og køre hele vejen tilbage. Med skuffede børn, en skrigende baby og to meget nervøse voksne.

Heldigvis var alt godt med Isolde og vi kunne ånde lettet op. Men Bornholm blev det ikke til i år. Og måske var der en mening med det.

Der var lagt op til det helt store, med venner, masser af børn, program på. Det var helt sikkert blevet en dejlig ferie og vi er kede af at vi ikke kom afsted.
Men
her i sommerhuset er der hvad vi har behov for lige nu: Ingen forventninger, ingen planer, intet vi absolut skal se eller gøre. Vi tager dagene præcis som de kommer og prøver at lave så lidt som muligt. 

Og vigtigst er her mange hænder, hvilket har vist sig at være uundværligt. Vi er jo blevet 5 i familien nu. Dejligste lillesøster Ofelia er 7 uger og vi er smaskforelskede i hende. De to store elsker hende. Jeg er så stolte over dem, de har taget det så flot, meget upåvirkede, super kærlige, nysgerrige og forstående. 

Hun blev født d. 31 maj på min terminsdato.  Jeg fik min drømme-hjemmefødsel, præcis som jeg havde håbet på og de første 3 uger var vi fuldstændig høje, vi havde så meget overskud, alt var muligt. Og så begyndte hun at blive urolig...

Dagene er egentlig meget rolige, nætterne ligeså. Men om aftenen græder hun. Meget. Eller altså... Jeg tror stadig at det er indenfor ‘normalen’. Men nu har vi haft to børn der aldrig har grædt. I hvert fald ikke noget som et bryst ikke kunne få stoppet lynhurtigt. Så vi er på udebane her.

Jeg mærker måske allerede nu en lille bedring hos hende. Men ønsker alligevel at få hende tjekket igennem. Alle behandlere holder selvfølgelig sommerferie, ligesom os andre, men nu har jeg vist alligevel fundet en dygtig osteopat, der kommer til os på søndag. Rigtig dejligt. Jeg håber hun kan trylle, eller i hvert fald spore sig frem til hvad det er der driller hende. For et eller andet er der. 

Så der holdes tæt og vikles i stor stil. Viklen er faktisk det eneste der duer, her er hun tryg. Men er det ikke også denne periode der kaldes for ‘det fjerde trimester’? På den måde at de små i virkeligheden stadig tror at de ligger i livmoderen og egentlig ikke er klar til alt det vi som forældre tænker de skal. 

Jeg er så glad for at jeg ikke har brugt dyre domme på en ny barnevogn, for det havde godt nok været spild, haha. 
I det hele taget har vi meget få ting til hende. Jeg 
kan godt mærke at det er tredje barn, på den måde at jeg ikke kunne være mere ligeglad med det nyeste udstyr, det smarteste tøj eller alle de der ‘musthaves’ som man kan finde på alverdens lister online. Vi har hverken seng, puslebord eller blespand. Og det fungerer upåklageligt uden. Det er sjovt. Med Saxo havde jeg så meget l...

Jeg sender så mange kærlige tanker og god energi til alle mødre der står i det samme lige nu, en ked bebs. Og så griner jeg lidt over min tidligere overbevisning om at det var min fortjeneste at mine to andre børn aldrig græd. At det var mit rolige væsen der smittede af, min moderlige intuition, at jeg viklede, holdte tæt, friammede osv... Hah! Man bliver klogere, og det er egentlig nok meget sundt tænker jeg. 

Så altså. Selvom alt er godt og vi er glade og lykkelige har vi altså også været pressede, selvfølgelig. 
Hænderne er fulde og der er ikke tid til ret meget andet end lige det aller vigtigste. Heller ikke på 
Nirrimis. Vi får selvfølgelig pakket ordrer og svaret mails. Men that’s about it. Og det kan være ret frustrerende, fordi man jo ønsker at give den hele armen. Og der er så mange timers arbejde i det hver dag, hvis man kunne. Men det kan bare ikke være anderledes lige nu. Det er som det er og når hverdagen atter ruller engang i august giver vi den gas, omend det jo stadig er med baby på armen.  

At være selvstændig kommer bestemt med en pris. Man har aldrig fri. Og hvis man tillader det kan den dårlige samvittighed meget hurtigt tage over. Jeg prøver at lade den være.. 

Og nu må jeg løbe. Der er en baby som er vågen og vi skal i Tothaven for anden gang i denne uge. 

Jeg håber I nyder sommeren for fulde drag. 
Emilie 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods