Life lately



Hej med jer. Jeg håber at livet behandler jer rart? Her går det godt. Foråret gør så godt. Og selvom disse dage er vældig regnfulde, så mærker jeg det alligevel, foråret, lyset, alt det gode.
Og tænk, snart er det også sommer! Jeg får helt kuldegysninger ved tanken. Det er bare så tiltrængt efter denne lange vinter.

Jeg befinder mig pt. på vores lille hjemme-kontor, helt alene. Som regel arbejder jeg side om side med min kære mand, men ikke i dag. 
Nirrimis her brødføder efterhånden os begge to og det er så skønt. Vi er bestemt ikke rige, men vi er herre over egen tid og jo ældre vi bliver, jo mere går det op for os, at det er lige præcis dét der holder OS kørende. Og det føles som om, at vi er landet ekstra meget i det, det sidste års tid. Landet i at dette vitterligt er livet for os. At nok kan vores dage være travle og bookede med møder, to do’s osv. Men vi tilrettelægger selv og der er plads og tid og ro til at gøre det på vores måde. 

 

Nirrimis:

Netop nu kører vi en Mors Dag kampagne og tilføjer et gratis voksenarmbånd til alle der bestiller en voksenhalskæde. Vi satte kampagnen i gang i mandags og har arbejdet i døgndrift siden. Det kører helt til på søndag og armbåndet bliver i øvrigt tilføjet automatisk til din bestilling. Du skal ikke gøre andet end at købe din yndlings halskæde. Find alle kæder lige her: https://nirrimis.com/collections/necklaces

Snart kommer der også 7 nye fine sommer-styles online og det skal blive så godt tror jeg. Derudover har vi valgt at lave nye størrelser på de fleste af vores styles. 50 cm og 55 cm. Længere kæder til voksne har været efterspurgt meget fra jer og nu er de her : )
Hvis I har et specifikt ønske til en længde på en kæde, så skriv endelig en mail, så klarer vi den. 

Wholesale-delen går fantastisk. Det er lidt sjovt, da jeg startede Nirrimis havde jeg ikke regnet med at vi skulle sælge ind til butikker, men det er ligesom bare sket. Nyeste tilføjelse er en fancy kids concept store i Kuwait. Skørt altså. Men fedt. 

Livet: 

Livet går sin gang. Der er ikke de helt store nyheder at berette om. Hverdagen kører, familien trives. Sax har gået i skole i et helt år allerede. Isolde er blevet så stor, snart 4 år. Snart starter hun, efter eget ønske, til ballet. Hun er den vildeste pige-pige og jeg elsker hendes lille verden, der er fyldt med bl.a prinsesser, dans, musik og en kæmpe kærlighed til dyr. 
Og om præcis en uge bliver en af hendes helt store drømme opfyldt. Hun skal have en hund. Eller altså, selvfølgelig køber vi ikke en hund samtidig med at vi skal have en baby, så skøre er vi ikke - eller så meget overskud har vi ikke. Men mormor og morfar, som jo bor inde ved siden af, skal have en hund. Vi har været ude og kigge på den lille hvalp et par gange og Isolde glæder sig SÅ meget. Og jeg må indrømme at jeg gør det samme. Den er alt for sød, men det er de jo, sådan nogle hvalpe. 


Graviditeten:

Min tid som gravid nærmer sig en ende. Min termin er i denne måned! Og halleluja for det. Jeg synes faktisk at det er lidt hårdt nu, og det er til til trods for at mine gener begrænser sig til at være øm og tung i kroppen. Det er jo ikke noget at klage over, jeg ved det godt, men I skal se et show når jeg skal op og ned fra sofaen eller sengen, hahaha, det er ikke kønt ; )

Jeg indrømmer blankt at jeg hver dag går og beder lidt til at min baby kommer før den famøse terminsdato. Der er lige 3 ugers tid endnu og selvfølgelig føder jeg ikke før. Så heldig er jeg ikke. Godt nok fødte jeg Saxo 15 dage før termin, men Isolde var lige på nippet til at det blev en igangsættelse. Og jeg ved bare at denne baby heller ikke har tænkt sig at komme før uge 41+. 

Den ene dag panik-sms’er jeg min jordemoder og beder hende diske op med alle de fødselsmodnende ting hun kender til og den næste prøver jeg at forlige mig med at det helt sikkert bliver en juni-baby og altså ikke en maj-baby.
I mellemtiden forsøger jeg at gøre det så rart for mig selv som muligt. Jeg forkæler mig selv og mærker virkelig behovet for at gå ind i mig selv nu. Jeg er meget lidt social og embracer det bare for fuld styrke. Dagene er der selvfølgelig knald på, fordi: 2 børn, men aftenen er MIN. Og hver aften, uden undtagelse, tager jeg et langt varmt bad, smører mig ind i god olie, tænder for min diffuser, som blæser de lækreste essentielle olier ud, der dufter så himmelsk, drikker min nælde-infusion og lytter til podcast - primært dem som handler om fødsler, hehe. For fødslen er i mine tanker. Meget. 

Og jeg glæder mig ubeskriveligt. Jeg har denne gang taget ejerskab over den, helt modsat mine to andre fødsler, som hhv. var et kejsersnit grundet uk-stilling og en vaginal hospitalsfødsel med en række interventioner, ve-stimulerende drop og epidural. Og så havde jeg mange jordemoder-skift og ikke alle var lige rare.  

Jeg tænker at man klart sagtens kan tage ejerskab over en hospitalsfødsel eller et kejsersnit - det behøver man ikke føde hjemme for. Men mine to forrige fødsler gik jeg personligt ind til uden nogle særlige ønsker eller forventninger. Jeg havde vitterligt ikke skænket fødslen mange tanker og var meget åben over for hvad der nu måtte komme. 
Og det kan sikkert også noget - for der var aldrig noget at blive skuffet over kan man så sige. Jeg tillagde ikke fødslerne en særlig betydning, for mig var det barnet der var fokus. 
Og det er det selvfølgelig stadig. Men jeg har denne gang et kæmpe behov for  - ja at tage ejerskab over MIN fødsel. At gå all in på den, på en måde.

Og jeg har virkelig tilladt mig at drømme stort om hvordan jeg gerne vil have at min fødsel bliver. 

Jeg drømmer om en hjemmefødsel. En 100% naturlig hjemmefødsel, hvor jeg gerne vil tilbringe så meget tid som muligt i vand. Under vores egen bruser og i det fødekar vi har købt. Jeg drømmer om en hands off fødsel - uden for megen indblanding. Uden kontinuerlig ctg, måling af mig, veer og baby og ikke mindst uden mig lænket til en hospitalsseng. En fødsel uden vaginale undersøgelser, medmindre det er højest nødvendigt, uden epidural (det giver sig selv når det skal foregå hjemme) og dermed heller ikke muligheden for at blive så bedøvet at jeg mister føling med alt.
For jeg vil så gerne være MED denne gang. Jeg vil mærke alle mine veer klart og tydeligt, jeg vil mærke baby der bevæger sig ned, jeg vil mærke pressetrang og jeg vil være den første der rører ved min baby, hvis altså ikke det bliver min mand.

Jeg vil være blandt dem jeg elsker. Casper, Saxo, Isolde. Og jeg vil være støttet af MIN jordemoder. Hende som har været der for mig under den sidste halvdel af graviditeten, hende som ikke kender til vagtskifte og dermed bliver til min baby er landet sikkert og trygt earthside. 
Og vi skal fejre det. Med flag og kage og champagne på køl. Og når fødslen er overstået så vil jeg lægge mig ind i min egen seng med min baby. Ingen transport hjem. Bare ro og tid til at nyde. 

Der må gerne grines af ovenstående - jeg havde sikkert gjort det samme for nogle år tilbage, for "man kan jo ikke planlægge en fødsel, slaaap af".
Men det er altså drømmen og det jeg går benhårdt efter. Det har krævet lidt. For har man tidligere kejsersnit er man risiko-fødende og en hjemmefødsel bliver dermed kraftigt frarådet. Det har krævet 2 x samtaler med fødselslægerne på Herlev. Til den sidste samtale blev vi dog mødt af en vældig rar læge der bekræftede os i nogle ting. Bl.a at mit ar i livmoderen burde være ret stærkt (det er dét som kan briste under veer og det som gør at man ikke bliver anbefalet at føde hjemme) fordi det er over 7 år siden jeg fik kejsersnit og fordi jeg har født vaginalt siden.
Der er naturligvis ingen garantier, men sådan er det jo i virkeligheden med alt her i livet. Og jeg stoler rigtig meget på min krop og ikke mindst stoler jeg på, at jeg selv kan mærke hvis noget ikke er som det burde og at min jordemoder overlytter ved mindste bekymring. 

At fødslen så eventuelt overhovedet ikke bliver som jeg ønsker, det er en anden ting. En ting som jeg ved at jeg vil have det helt ok med - bare baby kommer ud sund og rask jo. Omstillingsparathed i forbindelse med en fødsel tror jeg er så vigtigt. Og vi har både lavet en plan A (hjemmefødsel), en plan B (hospitalsfødsel) og en plan C (skulle det blive et kejsersnit).
For mig er det vigtigste sådan set bare ikke at få hospitalets retningslinier presset ned over mig, allerede inden jeg er i gang. At jeg har muligheden for selv at træffe et informeret valg omhandlede MIN fødsel og krop. At jeg har kunne drømme stort. 

Åh hvor jeg altså glæder mig. Og ikke mindst til at møde baby. Jeg har vist stadig ikke helt fattet det. At der virkelig ligger et lille menneske lige herinde. At vi snart bliver en familie på 5. Det føles stadig helt uvirkeligt. Men det bliver skønt. Og helt sikkert smadder hårdt også.

Send gerne vestøv og god energi min retning <3 

Emilie 

 

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods