1 års status og livet



Hej med jer og glædelig mandag! Emilie her (mon I kan huske mig) ? ; )

For det er jo godt nok længe siden! Men jeg tænkte, at nu hvor det i disse dage er 1 år siden, at jeg for alvor startede Nirrimis, åbnede webshoppen her og besluttede at gå all in på dét og sige farvel til livet som blogger - at en lille status måske var på sin plads. 

Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Nirrimis er stadig lige så sjovt. Og vi har travlt. Faktisk findes vi nu i en hel del butikker og webshops, både her i DK, i Sverige, UK, Belgien, Frankrig, Holland og ja også i Japan. Det synes jeg er lidt sjovt at tænke på. 

Det er ikke revolutionerende som sådan, I know, det er vel bare endnu en shop med smykker. Men jeg er alligevel så stolt af det, for det er jo mine smykker, mine håndlavede designs, som jeg kan stå 100% inde for. 

Jeg synes det er fedt, at man kan tage noget der ikke er og så skabe et brand, som folk godt gider købe, og mange igen og igen (tak til de trofaste derude, det betyder helt vildt meget)! Det giver mig vildt meget blod på tanden og jeg får lyst til at starte flere ting. Men ja, fokus, Emilie. 

Der er fordele og ulemper ved alle erhverv og det er ikke lutter lagkage at drive en smykkevirksomhed og det er helt sikkert ikke for alle, men lige nu kunne jeg ikke ønske mig andet. Det her gør mig lykkelig og glad og så taknemmelig for at at det kører rundt.

Jeg står stadig for det meste selv - også det at pakke ordrer hver dag - en post som jeg forestiller mig, at de fleste sikkert gerne ville give videre så hurtigt som muligt. Men jeg ved ikke.. Jeg nyder det faktisk. Jeg skruer op for musikken, pakker og pakker og går derefter ned med pakkerne i den nærmeste GLS butik. Det er svært tilfredsstillende for mig, på en måde.
Nu må vi se hvordan jeg har det med det næste år samme tid ; )

Nirrimis er mit fuldtidsjob nu, men et, som stadig tillader mig at være herre over min egen tid - ligesom min blog gjorde, inden jeg tog den endelige beslutning om at lukke den helt ned. Det var min drøm at kunne fortsætte på den måde, og indtil videre er det lykkes, så det er fedt! 

Og i forlængelse har jeg egentlig lyst til at sætte lidt ord på hvordan det er ikke at have en blog længere. 

For mig havde det jo været længe undervejs. At jeg ønskede at lukke og slukke - for jeg var ikke til stede i det længere. Og selvom jeg var så sikker på, at det var den rigtige beslutning, var det alligevel angstprovokerende, sådan at sige helt farvel til den del af mit liv.

Er der ting jeg savner ved at leve af at være blogger? Ja det er der. For det var fandme også sjovt. En vild tid med så mange fede og anderledes oplevelser, som jeg aldrig var kommet i nærheden af, hvis ikke jeg havde startet min blog dengang. 
Det var for mig også en mere ubekymret tid - men det har nok mest af alt noget at gøre med, at jeg er blevet ældre. 
Jeg kan savne at føle mig som en del af noget, at være med i et fælleskab. Savne gode mennesker omkring mig, som der ikke er meget tid til nu, fordi... life.. 
 
Men der er nu nok flest ting som jeg nyder at være blevet fri af. Bl.a savner jeg ikke følgende: 

 

1. At altid være klar til at fange det stemningsfulde billede

Mmm. Det lyder muligvis lidt kliché agtigt, men jeg nyder virkelig at lade min telefon ligge i lommen  - Jo jo, jeg bruger den da stadig meget, og jeg tager stadig masser af billeder og video, men hvor jeg, dengang jeg bloggede, helst skulle fange så meget som muligt af det der nu var "insta-worthy" - om det så var en story fra en god restaurant, et billede af ungerne, der idyllisk sidder og maler, en smuk solnedgang osv, så nyder jeg nu af have langt de fleste fine momenter for mig selv. Sax' første skoledag, Isoldes fødselsdag, vores bryllupsdag, alverdens solnedgange fra stranden i sommerhuset i sommers og så videre. Hvor jeg dengang bare delte og delte uden at tænke ret meget over det, er jeg nu opmærksom på hvorfor jeg deler. Hvorfor har jeg lyst til at alle skal være med i dette moment. Og det føles bare godt ikke at skulle dokumentere mere eller mindre alt jeg laver. 

 

2. At tænke over om nogen mon "kender mig", læser med osv. 

Jeg kan særligt mærke det i forhold til at have en dreng som er startet i skole. Det har jo været en helt ny start for os og der er jo naturligt en masse nye bekendtskaber - for ham, men også for os som forældre. Jeg kan virkelig mærke, at jeg synes det er befriende, ikke at skulle tænke over, om Aske's mor nu læser med og i virkeligheden allerede har dannet sig en mening om os som familie. 
Det var egentlig ikke noget jeg tænkte særligt over da jeg bloggede, men her på den anden side, føles det godt. 

3. At mange allerede ved det meste. 

Her tænker jeg på veninder og bekendte især. At sidde til middag med pigerne og tage den klassiske runde, "hvordan går det hos jer". Nu at kunne fortælle ting, som de rent faktisk ikke ved. Det er ret lækkert. 

4. Likes og følgere

Ok, jeg har, hånden på hjertet, faktisk aldrig gået rigtigt op i at have mange følgere eller likes. Men når man arbejder med sig selv som brand, så er man nødt til at forholde sig bare lidt til tal. Fordi det betyder noget for ens kunder, det er klart. Og på den måde tror jeg det er umuligt ikke at blive en smule påvirket af hvad de tal nu siger.
At være fri for den del nu er intet mindre end fantastisk. 
Jeg kan mærke hvordan jeg ikke kunne være mere ligeglad med antal følgere, likes, hvor langt et post når ud osv. Og at jeg faktisk har det modsat - jeg ønsker ikke flere følgere, ønsker ikke at nå ud til mange, ønsker ikke at blive talt om, hverken positivt eller negativt.
- Jo på Nirrimis naturligvis, men ikke mig, Emilie som menneske. 

5. Reklamerne. 

Det var nok dem jeg havde det sværest med til sidst. Jeg havde til tider decideret 
ondt i maven, når jeg skulle poste et reklame-indlæg. Ikke alle, men nogle. Følte mig nødsaget til at sige ja - fordi ellers ingen indtjening. Og selvom jeg kunne stå inde for produktet og mit indlæg, ja så føltes det bare alligevel ikke 100% som mig. Så at være fri for at skulle reklamere for noget, jeg i virkeligheden ikke har lyst til, er faktisk det aller bedste ved min beslutning om at stoppe. Ens egen integritet og grænser skal tages alvorligt og respekteres. Ellers bliver man ked af det. Det har jeg lært nu : )

Livet lige nu: 

Så ja, det var vist nogenlunde cirka dét. Derudover har vores familie det også godt. Det hele er ret meget det samme som det altid har været.  
Lige nu nok bare ekstra meget hverdagsagtigt, fordi vi har et skolebarn nu. Han er sindssygt glad for det, men vi voksne synes det er lidt hårdt at hverdagen ser så ens ud. Især morgenerne. Vækkeur, stress-madpakkesmøring, ud af døren mens det nærmest stadig er mørkt. Er det sådan livet bør være? Jeg ved snart ikke..
Skole er fint og godt, men jeg synes at skoledagene er for lange for de små og jeg synes at vi skulle have en 4 dages uge og ikke 5. Men det er bare min mening ; )

Vi taler fortsat tit om, at bryde ud af hamsterhjulet og gøre noget helt andet. Fx købe en super billig bolig på fyn og leve livet på landet. Eller måske i udlandet. Være meget mere sammen med ungerne, undgå storbyens stress og jag osv.
Men vi får sgu nok aldrig gjort noget ved det, hah. Og i virkeligheden synes jeg også, at vi gør det så godt vi kan nu, på vores egen måde. Vi trives, børnene trives meget. Men ja, drømme og snakke er fine at have. 

For nylig fik vi faktisk et lånebevis til en bolig. Vi kan ikke være med på +12 millioner - som det koster, hvis man ønsker sig et hus på Frederiksberg. Men vi kan godt finde et dejligt hus i Vanløse (hvor jeg selv er vokset op) eller Valby, altså meget tæt på. Eller som sagt FYN! - Hello palads! 
Men jeg tror vi har sat det på pause, inden vi overhovedet er begyndt at kigge, heh. Vi bor stadig ved siden af mine forældre og dét koncept er stadig lige så godt, som da vi flyttede ind for 4 år siden. Det kører bare og alle har så meget glæde af hinanden. Og ja samtidig føler vi os bare udkørte af byen. Den der cykeltur ned ad Gammel Kongevej med ungerne hver morgen og eftermiddag, altså den stresser mig. Bilos og dyt og lyskryds og pyyyyh... Måske er jeg bare blevet gammel? Drømmer om en have og et mere roligt liv. Og så ved jeg ikke om jeg alligevel gør det når alt kommer til alt. 

Det er ikke let med alle de voksen-tanker og beslutninger : )

Nu vil jeg slutte. 

Jeg håber at I alle har det rigtig godt. Jeg tjekker ind igen herinde inden så længe. Kram og god mandag <3 

 

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods